Sted: Proviantsalen, Christiansborg
Tid: Torsdag den 14. marts 2024 kl. 12–16.30
Arrangør: Tænketanken Fair Maritim i samarbejde med Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti.
Referat og foto Jeanne Berlau.
Foto Marianne Tolstrup http://mariannetolstrupfoto.webnode.dk/
Part 1 Introduktion
Søren Søndergaard (Enhedslisten) bød velkommen til de ca. 60 tilmeldte.
Reimer Bo (Moderator, journalist og tidligere vært i Danmarks Radio) præsenterede panel- og
oplægsdeltagerne samt opridsede baggrunden for høringen.
Centralt punkt i høringen er statsstøtte til de danske rederier i form af tonnageskat og DIS loven af 1988.
Gavner støtten til rederierne dansk økonomi? Skal støtten gives i al evighed?
Og hvad har den betydet for dansk beskæftigelse?
Fakta om DIS og Tonnageskatten, set fra Fair Maritim’s vinkel.
Henrik Berlau (Fair Maritim) fastslog i sit oplæg, at
*den reelle årsag til lovændringen af det oprindelige skibsregister for 36 år siden alene skyldtes
gennemførelse af lovens §10.
*Det er uden dansk fortilfælde og i direkte kontrast til de øvrige danske arbejdsmarkedsvilkår blevet
vedtaget i folketinget, for at sikre skibsrederne højst mulig økonomisk gevinst: §10 har således gjort det
umuligt fagligt at sikre udenlandsk besætning en dansk overenskomst.
*Søfolk med eller uden dansk bopæl er undtaget dansk indkomstbeskatning. Den ansatte omfattes af en
nettoløns-ordning hvorved skibsrederen høster et statstilskud pr. ansat, som skatteborgeren betaler.
*Udenlandsk besætning kan alene ansættes på sit hjemlands vilkår.
*I de første år havde §10 ikke betydning for officerernes beskæftigelse ombord på danske skibe, hvilket
ændredes senere.
*I en konspiration mellem den daværende regering og Danmarks rederiforening blev DIS-loven
vedtaget i 1988, vel at mærke med et snævert flertal i Folketinget. I den proces blev de faglige
organisationer i Danmark hverken konsulteret eller inddraget i forhandlinger om de iøjefaldende
rettigheder der forsvandt, og som for det øvrige arbejdsmarked fortsat var alment gældende. Hvilket
modsiger ethvert demokratisk og lovretsligt forhandlingsmønster i Danmark.
*Overgrebet blev indbragt for International Labor Organisation (ILO), som i 1989 fastslog at §10 strider
mod dansk ratifikation af konventionerne 87 og 88.
Denne kritik har ILO opretholdt lige siden.
Niels Tolstrup (Fair Maritim) fremlagde kritik af tonnageskatteloven fra 2002.
*De lovede beskæftigelsesmæssige virkninger er udeblevet.
*Tonnageskatten er af politikere og rederne søgt beskrevet som en slags fast
”vægtafgift”, hvilket er ukorrekt.
*Fair Maritims analyse påviser, at de store rederiers bidrag til tonnageskatten i
praksis forsvinder via sambeskatning f.eks. via holdingselskaber, i stedet for at
indbetales til statskassen.
*Skatteministeriets egne tal vedr. selskabsskat inkl. tonnageskat i perioden 2017-
2022 fra de 7 største rederikoncerner viser sammenlagt en ubegribelig lav beskatning,
svarende i gennemsnit til 0,24 % af den opgjorte indtjening.
Sammenlignes beskatningen 2018-2022 mellem Mærsk og Novo Nordisk, så er Mærsk
den grådigste med en selskabsskat i alle årene på mellem 59-149 millioner mens
Novo Nordisk betaler mellem 5,5-9 milliarder til statskassen.
*Det danske rederierhvervs skatteniveau kan ikke, sådan som rederne påstår,
ligestilles med deres udenlandske konkurrenters. Det er påviseligt at alene de største
konkurrenter fra både Asien og USA betaler op til 20 gange mere i selskabsskat end
danske rederier.
Fair Maritim foreslår
*i tråd med Vismændene at Tonnageskatten ophører
*at rederierne betaler skat efter almindelige forhold, f.eks. som OECD’s globale
minimumsskat på 15%, hvilket også betyder ingen skat hvis årsregnskabet viser undersked
Christoph Houmann Ellersgaard (forfatter og lektor ved CBS) fremhævede
*erhvervslivets infrastruktuelle magt, muligheder og evne for at påvirke lovgivningen, så den tilpasses
deres interesser.
*Han talte om flere typer indflydelse på Danmarks politiske og økonomiske virke. Er man en vigtig del
af erhvervsøkonomien, så er indflydelsen af en størrelsesorden, som staten viser hensyn til.
*Alle søger at øve indflydelse via lobbyisme centralt og lokalt.
*Udover Dansk Arbejdsgiverforening og deres brancheorganisationer nævnes fra søfartens område
tillige Danske Rederier og især Mærsk med deres tætte forbindelser til regering og folketing.
*Rederivirksomheden i Danmark begunstiges således ved at sidde med ved bordet de rigtige steder og
påvirke lovgivningen direkte ad de sædvanlige kanaler såsom høringer og presse.
*Eller ved mere skjult lobbyvirksomhed, der foregår i ”stillerum”, dvs. intern påvirkning af
beslutningstagere i bankverden, i pressen, i Folketing og administrationen som har ændringer af love og
regler på tegnebrædtet.
*Problemet er, at offentligheden afskæres fra viden om hvad der foregår, hvem det går ud over og hvem
der favoriseres såfremt påvirkningen lykkes.
*Nogle virksomheder anvender trusler, såsom at trække aktiviteterne ud ad landet, hvis de politisk
besluttende organer ikke hører efter eller lovgiver ugunstigt. Ikke alle har dog det behov: Søren Skou fra
Mærsk citeres for at sige, at “at sådan et skridt bliver vist ikke aktuelt”.
*Økonomisk partistøtte anvendes som middel af Mærsk og Danske Rederier til de borgerlige partier til
og med Radikale Venstre for at opnå indflydelse i den førte politik.
*Ovenstående giver en skævvridning i magtstrukturen, idet erhvervslivets indflydelse derved kommer
udenfor demokratisk kontrol.
Part 2 Tonnageskatten.
Hvilken betydning har statsstøtten for det danske samfund?
Christen Sørensen (tidligere overvismand)
kommenterer på Skatteministeriets opgørelse fra december
2023 vedr. tonnageskattens betydning for samfundsøkonomien og de offentlige finanser.
*Opgørelsen indeholder usikkerhed vedr. rederiernes eventuelle udflytning, konkurrencevilkår,
størrelsen af profit, afkast af egenkapital mv.
*Han finder det overraskende at effekten på de offentlige finanser ikke er større.
*Han peger på 2023-tonnageskattens betydning for samfundsøkonomien og de forventelige offentlige
finanser, der i tal kan opvejes mod hinanden.
*Og peger på OECD’s udregning af Danmarks betalingsbalance saldo fra 2001-2025, hvis kurve er
relativt stigende. Hvilket antallet af ansatte i skibsfarten også er for omtrent den samme periode.
Skibsfartens relative betydning for BVT i Danmark er tilsvarende i opadgående kurve.
*Han konkluderer, at når den samfundsøkonomiske konsekvens og de offentlige finanser ikke lider
større tab ved en eventuel fremtidig ændring i rederiernes skattebetaling, så bør der bruges kræfter på
noget andet. Synspunktet deles også af De økonomiske Råd.
*Han opfordrer til, at der på dette område skal samarbejdes med OECD.
*Sluttelig: han finder det mere relevant at bruge de økonomiske ressourcer i Danmark på sikring af
arbejdskraft til sundhedsområdet, uddannelsesområdet mv, for ikke at kaste sig over fordyrende
alternativer som import af arbejdskraft udefra, tage ”fra landets reserve”, højere lønstigninger endsige
gøre tiltag til en finanspolitisk stramning.
*Det mest samfundsøkonomisk relevante i Danmark er klima-problematikken jævnfør Svarer-udvalget.
Chresten Sørensen sluttede af med at konkludere.
Hvilken effekt mener OECD at statsstøtten har på den maritime EU beskæftigelse.
Olaf Merk (OECD International Transport Forum)
*forholder sig meget kritisk til de europæiske statsstøtteordninger som f.eks. tonnageskat og
internationale skibsregistre, jvf. OECD-ITF’s nyligt opdaterede rapport, som tydeliggør at den
samfundsmæssige gevinst er negativ og gavner ikke beskæftigelsen af EU-søfarende.
*Rapporten konkluderer at statsstøttereglerne må revideres, så støtten forbindes direkte med
beskæftigelse af EU-søfarende.
*Et stigende antal lande giver statsstøtte til rederier, der benytter deres internationale skibsregister.
F.eks. skibe, der er registreret i DIS kan opnå tonnageskat i Danmark, men rapporter fastslår at der ingen
dansk/EU-søfarende er beskæftiget på disse skibe.
*Forbindelsen mellem søfartens statsstøtteregler som f.eks. tonnageskat med nationale søfarende
risikerer at svækkes, når samme statstøtte er udvidet til de international skibsregistre.
*En yderligere bekymring er at fagforeningsrepræsentation på disse skibe ofte ikke tillades.
*Den udvikling stemmer ikke overens med de søfarts kompetancer, som efterspørges blandt
landbaserede arbejdsgivere (eks. for marine udstyr og maritime services).
*Yderligere er flagstatskravene svage i EU’s maritime statsstøtteregler (2004). I praksis er afvigelser i
dag reglen mere end undtagelsen.
Hvorfor blev rederierne undtaget fra OECD minimumsskatten
og mulighederne for en skat på overnormale profitter.
Christian Hallum (skatteekspert, Oxfam Danmark)
fastslår følgende:
*Tonnagebeskattede virksomheder i Danmark betaler ikke en fair skat. Ud af en samlet indtjening på
472 mia.kr, har de danske rederier betalt tæt på 4 mia.kr. i skat de sidste 9 år (skattestyrelsens tal).
En del af de 4 mia.kr. skyldes tonnageskatten.
*I 2021 indgik 36 lande incl. Danmark en fælles aftale om en mindste selskabsskat på 15 %.
*Dog undtaget Shipping som den eneste sektor, der tilsyneladende globalt har modarbejdet international
regulering.
*Og lukreret på den internationale krise som følge af Coronaperioden 2021-2022, hvor
transportindtægten steg ubegrundet: Eksempelvis havde Mærsk en stigning i overskud i 2022 på 2.383
% i profit i forhold til 2017-2021, hvor det samlede overskud lå højere end normalt med 390,2 % .
*Bemærkes kan det yderligere: af Mærsk’s samlede skattebetalinger kommer blot en fjerdedel den
danske statskasse til gavn. (red. Mærsk’s årsregnskab).
*Når dette kan ske, så skyldes det, at rederibranchen spiller med urent trav. Forud for slutaftalen udtalte
daværende direktør for Mærsk, Søren Skou, at rederibranchen kunne leve med en minimumsbeskatning,
hvis det blev resultatet af OECD-forhandlingerne. Trods dette udsagn viser en aktindsigt, at rederierne
og embedsmændene arbejdede for at få undtaget rederibranchen.
*Profitberegninger viser herefter, at de øgede fragtrater i 2021-22 var ansvarlig for globalt 2 pct. af den
inflation der ramte hele verden med sult og fattigdom til følge. Dette samtidigt med at eksempelvis
Mærsks overskud blev de største i historien.
*Oxfarm Danmark fastslår, at der med en fair selskabsskat ER råd til klimakamp, globalt udsyn og
velfærd. Og at fair beskatning kan løfte udviklingslandene.
*Viljen til dette kan igangsætte globale forhandlinger under FN frem for OECD, som fungerer lukket
for presse og offentlighed.
*Andre tiltag bør være en permanent engangsskat på overnormal profit til gavn for de hårdest ramte af
inflation og klimakrise.
Paneldebat
Deltagere:
Christian Hallum
Niels Tolstrup
Sigurd Agersnap (SF)
Pelle Dragsted (EL)
Følgende blev nævnt / kommenteret:
*Stem på andre politikere så der dannes et flertal for at fjerne nogle af erhvervsstøtteordningerne eller
lukke skatte huller, og som ikke genetableres fordi der kommer et andet flertal ved næste
Folketingsvalg. *Statstøtteordninger skal have nogle samfundsmæssigt gode konsekvenser.
Skattebegunstigelser i erhvervslivet skal kunne mærkes i samfundet, da de er finansieret af
skatteborgerne. *EL er meget kritisk overfor tonnageskatten. Den er udtryk for en skæv begunstigelse af
private særinteresser, og selv den meget lave tonnageskat kan af erhvervslivet ofte undgås via
forskellige skattearrangementer internt i sambeskattede selskaber *De meget store overskud som de
store aktører i erhvervslivet har høstet de sidste år, skriger til himlen, når de samtidigt betaler få promille
i erhvervsskat. *Omtale af det relevante arbejdsudbud vi har brug for i Danmark, for at aktivere noget
arbejdskraft. *Kig ind i fremtiden: Som følge af den faste forbindelse til Tyskland, og tilsvarende andre
steder i Danmark, ryger der om 5 år og frem en stor del arbejdspladser ombord i skibene. *Før 1988 var
der mange udlændinge i danske skibe, tricket var at de fik danske lønninger. *Spørgsmålet om danske
eller udenlandske søfolk skal tages ved forhandlingsbordet. Det er ikke Christiansborg, der skal blande
sig i det, eller lave sådanne ordninger, der alene gavner rederne. Medarbejderne troede sig sikre ved
ILO’s konventioner, men det har DIS gennemhullet. *Krigsøkonomi, der skal beskytte den danske flåde
og Mærsk ude i verden, er indirekte tilskud til erhvervet til søs. *De ekstraordinære overskud skal
beskattes nu, fordi nu er det en hel anden økonomi, vi skal indstille os på. *Andre indirekte tilskud til
rederivirksomheden er gratis uddannelse af medarbejdere, pension, sygdom, socialomkostninger, der er
med til at øge overskuddet i rederibranchen.
*OECD forhandlingerne med 140 lande sluttede i oktober 2021, så løbet er kørt for at ændre ved dem,
Danmark har været hurtig med at implementere reglerne mens lande som USA stadig ikke er på plads.
Hvis de ikke implementerer denne minimumsbeskatningslov, så får vi ikke den vækst, som man har
håbet på. Og så må det vel være sådan *Shippingbranchen er et extremt eksempel på det vi ser på tværs
af meget af vores økonomi, der over de sidste årti har været et ræs mod bunden, landene bliver spillet ud
mod hinanden, og vi bliver ved at se at der bliver krævet lavere skat og gunstigere regulering for
virksomhederne, og det bliver vi nødt til at få vendt.
Part 3 DIS
Hvordan danske regeringer har siddet ILO/Europarådets kritik af DIS lovens §10 overhørig.
Karsten Kristensen, (3F, Maritime Section of European Transport workers Federation ETF)
*kritiserede skiftende danske regeringer for i mere end 30 år at overhøre opfordringerne fra ILO og
Europarådet om indholdet af DIS-lovens §10, der strider mod internationale konventioner, som
Danmark ellers har ratificeret.
*Regeringen har med urigtige oplysninger forsøgt at give indtryk af, at der i overensstemmelse med den
danske model er ført nationale forhandlinger med fagbevægelsens repræsentanter om §10.
*3F, som er søfartens mest repræsentative fagforbund i Danmark, har ikke været indbudt til eller haft
indflydelse på sådanne forhandlinger, og har i hele processen og sidenhen været udelukket fra at øve
indflydelse via lovgivningen.
SP. fra Søren Søndergaard: Hvad er grunden til at man ikke rejser sagen ved den europæiske
menneskerettighedsdomstol, når højesteret afviser at lade sagen henvise til EU domstolen? Hvis det
skyldes de dyre omkostninger, så kan man måske henvende sig til resten af fagbevægelsen om at dele
denne udgift.
SVAR. Fra Karsten Kristensen: Det har været vurderet mange gange, om man skulle rejse sagen, men
måske ville udfaldet blive værre end nu. Opfordringen om at føre sagen videre er modtaget.
Socialkomiteens kritik af den danske lovgivning og udsigten til at Danmark lytter til kritikken
Henrik Kristensen (Deputy Executive Secretary European Commite of Social Rights)
indleder med at
*beskrive Danmarks deltagelse i oprettelsen af Europarådet i 1949
*Danmark har sidenhen undladt at deltagelse i eller godkende den senere tillægsprotokol der behandler
fagforenings relaterede emner og klagesystemer til brug for fagbevægelsen og NGO’er.
*En af disse protokoller er Socialpagten i sin nuværende form og herunder Socialkomiteen, hvilken der
kan indgives klage til over rettigheder som ikke overholdes.
*I 1989 blev den kritisable DIS-lovens §10 behandlet i Socialkomiteen, som fremsatte opklarende
spørgsmål til den danske regering og som I 1991 udarbejdede sin første konklusion på uforeneligheden
mellem §10 og Socialpagtens §5 og 6.2, som Danmark har tiltrådt. En af hovedpunkterne i Socialpagten
er foreningsfrihed og retten til kollektive forhandlinger.
*Socialkomiteen har fastholdt denne konklusion og senest i marts 2023 præciseret overfor den danske
regering, at §10 i DIS loven er en uacceptabel begrænsning i faglige organisationers virke, herunder at
man forhindres i at indgå overenskomst for medlemmer, som ikke har bopæl i Danmark.
*Denne kritik har Socialkomiteen fastholdt hvert år lige siden overfor Danmark. Senest i november
2023 blev et nyt forslag overgivet til Socialpagtens ministerkomite med henstilling til den danske
regering om at rette op på de uretmæssige forhold i §10. Dette forslag forventes godkendt i maj i år.
*Men om den danske regering vil være lydhør nu, når de har siddet samtlige henvendelser overhørig
siden 1991, og da der ikke er indbygget sanktionsbestemmelser ved overtrædelser af Socialpagten, så er
optimismen behersket i troen på at §10 revideres, således at man følger det grundlag, som Danmark står
for: foreningsfrihed og retten til kollektive forhandlinger.
Paneldebat
Deltagere:
Karsten Kristensen
Henrik Kristensen
Henrik Berlau
Sigurd Agersnap
Henning Hyllested (Enhedslisten)
Henrik Berlau: *Intensionen i DIS-ordningen om at DIS-løn/nettoløns-ordningen angiveligt skulle
balancere med samme værdi i forhold til filippinske søfolks lave lønninger, lader sig ikke gøre.
*Frigast-udvalget (ekspertgruppe for fremtidens erhvervsstøtte, nedsat af Erhvervsministeriet) har kastet
sig over den del af erhvervsstøtteordningerne, der omfatter DIS-nettolønsordningen. Men hvis de
tilbageværende søfolk kommer på bruttolønninger, så daler deres konkurrencesituation i forhold til
filippinerne, den forværres til det dobbelte. Det logiske må være, at fjerner man DIS-
nettolønsordningen, så skal §10 i DIS-loven også væk. *Da Danmark har dobbeltbeskatningsaftaler
med flere andre lande, så skal der indgås nye aftaler og nye skatteregler, hvis skattesystemet skal
fungere for de udenlandske søfolk både i hjemlandet og i Danmark. Der er gravet dybe grøfter i denne
proces. Frigast-udvalgets forslag er til skade for de danske søfolk og bør ikke blive til noget.
Sigurd Agersnap: *Frigast-udvalgets analyse er, at 85 % af de der arbejder under DIS ordningen i dag,
vil finde anden beskæftigelse. Hvorved de vil betale skat, hvilket giver statskassen en indtægt på en
milliard kr. og en gevinst for samfundet på 1,4 mia.kr grundet forventet produktivitets forbedring.
Henning Hyllested: *Hvis man afskaffer nettolønsordningen men beholder tonnageskatten, så giver man
slip på de danske søfolk, fordi de danske fagforbund forhandler ikke billige lønninger som kan
konkurrere med lønningerne fra Østen.
Henrik Berlau: *Løsningen på denne problematik skal komme via en domstol udefra, som skal få
regeringen til at opgive hele DIS-loven.
Sigurd Agersnap: *Frigast-udvalget skal finde 2 mia.kr i besparelser, hvorfor de kigger på DIS-
skatteordningen som jo indeholder et tilskud til rederibranchen. Derfor bliver det svært, da andre
instanser i samfundet også vil kritisere at deres puljeordning forsvinder. Så måske kan udvalget ikke
komme i hus med besparelsen.
Keld Olsen (tilhører): *DIS-loven var fra starten i strid med en række internationale konventioner. Han
sammenligner med øvrige indgreb i danske overenskomster, som diverse folketing og regeringer har
gjort henover årene, dog med den forskel i forhold til §10 at der oftest var tale om en forlængelse af
eksisterende ordninger/faglige aftaler mv. *Regering og folketing har ikke tidligere nedlagt eller slettet
en lovlig overenskomst. Det er sket med DIS-registret, som en rederivirksomhed kan tilmelde sig og
opnå særlige favorable vilkår. Er man tilmeldt DIS-ordningen, så kan rederen nøjes med at betale
nettoløn, står man udenfor så er man omfattet af de danske overenskomstregler og betaler løn incl. skat.
*Denne ordning har nu været gældende i ca 35 år. Danmark har brudt en konvention, og har gang på
gang fået at vide at det er pivende ulovligt, at det er i strid med internationale konventioner, men man
har ikke rettet op på det i de mange år.
Søren Søndergaard: *Hvis man finder en sømand, som kan anvendes til at få sagen indbragt for Den
Internationale Menneskerettigheds domstol, hvad er vurderingen så om udfaldet?
Henrik Kristensen: *En sådan sag ville have en chance da sagen kan ses fra flere vinkler, eks. faglige
organisationers ret til at føre frie overenskomstforhandlinger eller diskrimination af en ansat om bord
der ikke kan blive omfattet af en dansk overenskomst.
Henrik Berlau: *Det har været forsøg på at indbringe DIS-sagen for EU-domstolen. For i EU traktaten
fremgår det klart, at landene er forpligtet til at overholde gældende EU-lovgivning. Og at nationale
domstole SKAL forelægge det for EU-domstolen i tilfælde af EU-retslige aspekter. *5 gange har en sag
om DIS-registrets forenelighed med EU-retten været forelagt ved de danske domstole, herunder
Højesteret med henblik på at få sagen videre til EU-domstolen. Alle 5 forsøg er afvist. I EU-traktaten
fremgår det klart, at alle medlemslande er forpligtet til at overholde gældende EU-lovgivning, og at
domstolene skal spørges, når der er EU-retslige spørgsmål på spil eller et land er i tvivl. *Det er jo svært
at have respekt for de danske domstole, når de ikke overholder reglerne selv. Bortset herfra må det
siges, at de internationale domstole er langsommelige og dyre, egen erfaring med en sag tog 10 år og
adskillelige millioner kroner grundet sagførersalær mv, så sporene skræmmer.
*Det kan dog ikke være svært at finde en sømand som vil arbejde under danske forhold/dansk løn, og
måske skal man finde ”en mand med en papkasse”, så sagen skal prøves af og håndteres af de danske
faglige organisationer.
Tommy Dinesen (tilhører): *DIS er lavet på en løgn, fordi DIS-loven er indrettet så det bliver døden for
den danske sømandsstand.
Henning Hyllested: *Vi har retten til at organisere os, hvilket DIS-loven forhindrer. Hvor h……. har
Socialdemokratiet været henne i dette her? Måske skal man fortsat prøve men det lyder ikke som om der
er hul igennem.Sigurd Agersnap: * er skuffet over de mange årtier, hvor alle tiltag er afvist i det politiske system og iretssystemet.
Part 4 Afslutning
Kurt Rye Damkjær (Fair Maritim): Der har været vist mange tal i dag, der fra flere sider viser hvad DIS-
loven indeholder og er årsag til.
Spørgsmålet er hvad samfundet går glip af, og hvor meget beskæftigelse vi har tilbage. Antal ansatte i
DIS-registeret har det været svært at få oplyst. Der er vist ingen som kan komme op med det korrekte
tal.
Slutreplik: ”Når noget ikke er sandt, hvad er det så?”
Afslutning v/Reimar Bo
Kontakt på mail: fairmaritim@gmail.com
Facebook: Fair Maritim
Twitter # Fair Maritim
