Fakta om TonNageskat
Vi arbejder på en opdatering af tallene
Åbenbart var DIS ikke nok så de danske rederier bearbejdede de danske politikere og i 2002 vedtog Folketinget en ny skattelov for danske rederier:
Tonnageskatteordningen
I 2002 blev der indført en tonnageskatteordning, hvorved rederier kan betale 22% i skat af en fast men meget lav skattefastsættelse per skib (baseret på skibets netto tonnage), og derved ikke betale den normale selskabsskat på dengang 25%, nu 22% af overskuddet. Argumentet fra rederierne var at andre lande havde tilsvarende skatteordninger.
Tonnageskatten skal betales uanset om rederiet har overskud eller underskud. Vore analyser viser dog at der så godt som aldrig er år med underskud. Så godt som alle rederier har valgt tonnageskatteordningen. I forbindelse med vedtagelsen af ordningen skønnede man at danske rederier betalte ca 100 millioner kr. i skat og at dette ville gå ned med 50 mill kr. SKAT oplyste i 2021 at man nu mener de tabte skatteindtægter beløber sig til ca 1. milliard kroner per år, men at der var en stor usikkerhed med dette tal. Med de meget høje overskud mange rederier har haft i 2020/21/22/23 og også i 2024 er tallet nok snarere omkring 10 milliarder kr per år.
SKAT har oplyst at alle danske rederier tilsammen har betalt mellem 128 og 221 millioner kr. i tonnageskat per år mellem 2014 og 2022. Det svarer til 0,3% af deres overskud i samme periode.
Ligesom DIS er tonnageskatten igen og igen blevet udvidet, sådan at flere og flere skibe og rederier er blevet omfattet.
Ifm. den nye globale 15% skat der blev forhandlet i 2021 kunne man have inkluderet rederierne, men dette skete desværre ikke. De danske rederier ønskede selvfølgelig ikke dette og de argumenterede at rederier stadigt havde mulighed for at registrere skibene i de (få) lande der ikke er med i den globale skatteordning. Denne meget negative argumentation blev accepteret af den danske regering som brugte mange kræfter på at sikre at rederier ikke blev en del af ordningen og at de derved bevarede den utroligt lukrative skatteordning.