Kras kritik Fra de økonomiske Vismænd af Tonnageskat og DIS.
De økonomiske vismænd udtrykker kraftig kritik af støtteordningerne til rederierhvervet i deres rapport Dansk Økonomi, forår 2022. hele rapporten er tilgængelig på linket
https://dors.dk/vismandsrapporter/dansk-oekonomi-foraar-2022
Nedenfor er der et kort uddrag af de væsentligste afsnit af kritikken;
Tonnageskat og DIS-ordning
I den offentlige debat har der på det seneste være en diskussion af beskatningen af danske rederier og tonnageskatteordningen. Tonnageskatten er en særlig lav selskabsskat på rederier, som blev indført i Danmark i 2002. Den indebar ifølge Skatteministeriet en skattebegunstigelse på ca. 630 mio. kr. i 2021. Tonnageskatten blev indført i sin tid efter inspiration fra andre lande, hvor den også er udbredt, og som led i en erhvervspolitisk indsats for at fremme søfartserhvervet. I Dansk Økonomi, forår 2006 anbefalede formandskabet at ændre denne skattebegunstigelse, da den medfører en forvridning ved at gøre det privatøkonomisk rentabelt at investere i dette erhverv, selvom kapitalen kan opnå et større afkast før skat i andre erhverv. Dermed hæmmer den produktiviteten. Nyere nationalregnskabstal peger på, at rederier- hvervet fortsat har et relativt lavt gennemsnitligt afkast før skat, sådan at skattebegunstigelsen fortsat i dag virker forvridende.
Søfartserhvervet er også skattebegunstiget som følge af, at søfolk, der i øvrigt er skattepligtige i Danmark, ikke skal betale skat af deres af- lønning som ansatte på skibe i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS). Denne ordning betyder, at rederierne kan nøjes med at betale en nettoløn til deres danske søfolk og er dermed et subsidium til er- hvervets brug af dansk arbejdskraft. Lempelsen udgjorde ifølge Skatteministeriet ca. 1 mia. kr. i 2021. På samme måde som tonnageskat- ten medfører den en forvridning, idet den giver tilskyndelse til at tage mindre produktivt arbejde.