OECD; manglende konkurrence og manglende konkurrencetilsyn med containerfarten har skabt varemangel i Europa og er medvirkende til den høje inflation
Det konkluderer International Transport Forum – OECD, se faktaboks nederst, som netop har udgivet rapporten; “Performance of maritime logistics”. Rapporten fortsætter med at pege på, at importører og speditører i Europa har oplevet voldsomme prisstigninger de seneste år på prisen for at få en container transporteret. De har ofte også vanskeligheder med at få gods fragtet fra særligt Kina til Europa. Det sker selvom efterspørgslen efter containerfragt i Europa stort set har været uændret, og overbelastning af havnene i Europa er ubetydelig.
Fragtens andel af prisen på en vare i Europa er steget fra 3 procent i 2019 til nu 17 procent i 2021
Tilsynsmyndighederne har tilladt containerrederierne at bruge samarbejdsaftaler til i fællesskab at styre flådekapaciteten. Samarbejdsaftaler som ikke er tilladt i nogen andre industrier. Det har betydet at rederierne har flyttet skibskapacitet fra Europa handelsruterne til de mere givtige Kina – USA handelsruter. Resultater har været at ellers fornuftige Europæiske logistikkæder er blevet voldsomt forstyrret til ugunst for europæiske forbrugere. Konkurrencen er med andre ord sat ud af kraft.
Forbrugerne taber og aktionærerne vinder
Takket være den manglende konkurrence og regulering nåede den operationelle overskudsgrad for de ti største containerrederier op en estimeret rekord på DKK 1.200 mia. i 2021. De voldsomme overskud bruges i øvrigt til at finansiere opkøb inden for spedition og logistik, hvilket må forventes at øge prisen på fragt yderligere, medmindre regeringerne tager sig sammen og indfører konkurrenceregler som for alle andre erhverv.
Faktaboks
International Transport Forum- ITF er en mellemstatslig organisation med 64 medlemsstater. ITF fungerer som en tænketank for transport politik. ITF er organisatorisk integreret I OECD og er den eneste organisation som dækker alle transportformer.