And the winner is….

De seneste uger har vi hørt om det ene rekordoverskud efter det andet blandt danske rederier. Det er selvfølgelig dejligt, at det går godt for danske virksomheder, men en ting rederierne ikke nævner i deres pressemeddelelser er deres skattebetalinger, eller måske rettere – manglende skattebetalinger.

I tænketanken Fair Maritim har vi derfor gennemgået regnskaberne for en række store danske rederier for at finde ud af, hvad de faktisk har betalt i skat i 2021. Og vi kan derfor nu kåre det rederi, der har betalt den mindste procentdel i skat af deres overskud.

Scandlines

Med 1,8% i skat af et stor millionoverskud er Scandlines det rederi, der betaler den mindste procentandel i skat. Oven i skal man lægge, at rederiet heller ikke betaler indkomstskat for deres ansatte og at de er ejet af en stor udenlandsk kapital fond. 

Tillykke til Scandlines med førstepladsen

De næste pladser indtages af

Ultrabulk med 2,2% i skat

Norden med 3,0% i skat

Lauritzen med 3,0% i skat

A.P. Møller-Maersk med 3,7% i skat

Og taberne er….

den danske stat og dermed os alle sammen. Hvis rederierne havde betalt det samme som alle andre danske virksomheder i skat – nemlig 22% af overskuddet, havde staten fået en meget stor skatteindtægt som f.eks. kunne have finansiere mange varme hænder eller hjælpe til med omstillingen fra fossile brændstoffer. Den mulighed har et flertal af politikerne fravalgt, til gavn for rederierne og deres aktionærer, hvoraf mange i øvrigt sidder i udlandet.

Skattelempelser uden effekt

Begrundelsen for de meget lempelige skattevilkår har fra politisk hold været, at det var nødvendigt, for at fastholde beskæftigelsen og for at bevare en dansk handelsflåde.

Ifølge den økonomiske teori er der ikke forskel på, om et erhverv får direkte statsstøtte eller om der ydes indirekte støtte gennem skatte- og afgiftslettelser.

De økonomiske vismænd pegede allerede i 00’erne på, at støtten til de danske rederier var alt for stor, og Nationalbanken opgjorde senest i 2010, at på trods af en meget stor valutaindtjening var rederibranchens netto bidrag til Danmark overordentligt beskedent. Ingen af de nævnte forhold har fundamentalt forandret sig, bortset fra at indtjeningen bredt set i rederierne er mangedoblet, uden det har ført til genovervejelser over, om det er nødvendigt med de mange milliarder i støtte. Beskæftigelsen af danske søfolk har også været støt faldende gennem årene og Argumentet for at fortsætte den milliard store støtte er langsomt gledet fra at være et spørgsmål om beskæftigelse til, at det betyder noget at have en stor flåde for at få international indflydelse på regulering af skibsfarten. Vi har dog ikke kunnet finde resultater som peger på, at det er tilfældet.

Tænketanken Fair Maritim

Tænketanken Fair Maritim som er uafhængig af politiske og økonomiske interesser, arbejder for, at der kommer en modvægt, som varetager samfundets interesser, til rederiernes lobbyvirksomhed. At der kommer balance i den samfundsmæssige- og politiske debat.

Tænketanken skal være med til at skabe gennemsigtighed og klare mål for den statsstøtte som ydes.  Gennemsigtighed, som også kræves af EU regler om statsstøtte, for at vi kan få en kvalificeret debat om det fornuftige i tiltagene, og klare mål for, at vi kan se om støtten virker, blandt andet på beskæftigelsen af danske søfarende. Ingen af delene er i dag opfyldt. Der er ikke målsætning på støtten, og skatteministeren har indrømmet ikke at kende værdien af støtten.