Regeringen og Mærsk har løsning på den internationale konkurrence – afskaf selskabsskatten og forbyd danske fagforeninger at tegne overenskomst.

De seneste uger har det ene rederi efter det andet meldt om rekordstore overskud og meget minimal beskatning. Skatten ligger langt fra de normale 22 procent, som andre virksomheder må betale af deres overskud i skat. De store overskud og den minimale beskatning, som typisk ligger mellem 2 til 5 procent af overskuddet, har vi hørt om fra rederier som; Norden, Lauritzen Bulkers og Ultrabulk. Den ualmindelige lave beskatning skyldes DIS-lovgivningen og tonnageskatten, som ikke er en skat men en vægtafgift.
 
Alt imedens de rapporterede resultater er blevet kendt for offentligheden har der i pressen og ikke mindst søfartspressen været debat om det rimelige i den meget lave beskatning og det manglende bidrag til vores fælles husholdning og velfærdssamfund. Det er der kommet nogle interessante politiske udmeldinger ud af, ikke mindst fra socialdemokratiet og regeringen, som glæder sig over, at det danske rederierhverv er konkurrencedygtigt.
 
Vis os et erhverv som ikke ville stå bedre i konkurrence, hvis der ikke skulle betales skat af indtjeningen.
 
Den tidligere skatteminister Morten Bødskov, den nuværende Jeppe Bruus og socialdemokratiets erhvervsordfører Orla Hav har alle i forskellige sammenhænge været ude at støtte rederierhvervets ualmindelige lempelige beskatningsvilkår. De siger; at de glæder sig over at erhvervets evne til at konkurrere.
 
Vi spørger- hvorfor skal f.eks. værfter, udstyrsproducenter og leverandører til skibsfarten så ikke også undtages for at betale skat.
 
I virkeligheden kunne vi fortsætte listen over virksomheder der er udsat for hård international konkurrence. Vi spørger stilfærdigt, når nu ingen journalister har gjort det – hvad er det næste erhverv som skal undtages for at betale til vores fælles husholdning. Når argumentet er at kunne klare sig godt i den internationale konkurrence, er der i vores optik ikke mangel på kandidater, men måske snarere på slagkraftige lobby organisationer.
 
Vi mangler et svar fra de tre herrer, og bemærker at deres CV’er alle har et rungede fravær af erhvervserfaring. Bare med den mindste erfaring, i stort set hvilket som helst dansk erhverv, ville de vide, at konkurrencen er knivskarp – de ville også vide, at man ikke bliver knivskarp af at leve på statsstøtte.
 
DIS lovens §10 en skamstøtte i Dansk arbejdsmarkedspolitik og et klart konventionsbrud.
 
Loven forbyder, vi gentager det lige for det lyder utroligt, loven forbyder danske fagforeninger at forhandle og tegne overenskomst for udenlandske medarbejdere på danske skibe. Også det støtter regeringen og socialdemokratiet- det selvom samme socialdemokrati oprindeligt var imod lovgivningen. Så meget for den højt besungne Danske arbejdsmarkedsmodel. DIS lovens § 10 hører mere hjemme i et mellemøstligt diktatur end i et velfærdssamfund hvor vi hylder den fri forhandlingsret. Vi mener i øvrigt at loven er i modstrid med EU-reglerne om arbejdskraftens ret til fri bevægelighed. ILO har siden loven blev indført for mere end 30 år siden årligt påpeget at den er konventionsstridig, i forhold til konventioner som Danmark har ratificeret.
 
Selvfølgelig benytter erhvervet sig af de rammevilkår som politikerne stiller til rådighed.
 
Vi mener på ingen måde, at man kan klantre de danske rederier for, at de udnytter de muligheder der stilles til rådighed for dem af vores politikere. Deres ledelser er sat i verden for at maksimere udbyttet af indsatsen. Vi mener imidlertid ikke, at der er gode belæg for de samfundsmæssige tab som tonnageskatten og DIS-loven giver.
 
Behov for opdaterede analyser.
 
Udover, at vi mener, at DIS-lovens paragraf 10 skal afskaffes hellere i dag end i morgen, så mener vi også, at der er behov for at få opdateret den analyse som de Økonomiske Vismænd lavede i 2006, hvor de pegede på, at støtteelementerne er alt for store med et for lavt samfundsmæssigt afkast.
 
Aktiv erhvervspolitik eller laden stå til.
 
Man kan som regering, socialdemokratiet og med dem de fleste af partierne i Folketinget lade stå til alt medens samfundet mister indtægter og arbejdspladser, eller man kan bruge opdaterede rapporter til at udforme en aktiv erhvervspolitik for rederibranchen. Det vil ikke ske uden en hel del tummel, men vores politikere må spørge sig selv om ikke tiden er til, at de tager kontrollen over søfartspolitikken tilbage til Folketinget og ikke lader den være udliciteret til lobbyisterne i Danske Rederier.